• Kom og Klip!

    “GÆKKEBREVE OG GÆKKEBREVSTROLDE: Papirklippe-værksted med Ane Cecilie Mogensen. Vintergækkerne pibler frem – det betyder gækkebrevstid. Vi inviterer derfor til hyggelig papirklippeværksted med Ane Cecilie Mogensen. Ane tager et udvalg af sine egne papirklip med til inspiration. Hun har desuden lavet en bunke gækkebrevstrolde og troldegækkebreve og viser os, hvordan de kan fungere som en slags ”klippeskabeloner” til hjælp for vores egne kreationer.Det hele foregår i børnehøjde og deres voksne kan også være med. Biblioteket sørger for materialer, sakse og papir. GRATIS TILMELDING For børn fra 5 år og deres voksne. Skriv til roennebibliotek@brk.dk eller ring på tlf. 5692 6800.”

  • Fastelavn i Allinge

    Fastelavn i Bornholms Idræt- og Kulturhus! “Super Brugsen i Allinge afholder i samarbejde med Børn på Nordlandet, ASG og Foreningen Sandvig Tøndeslagning Søndag den 27. februar kl. 14-16! Der opsættes tønder til alle aldersgrupper (også voksne), så ALLE kan være med! Kom gerne udklædt og vær med til at fastholde en vigtig tradition på Nordlandet. Der vil være præmier til de bedst udklædte. Super Brugsen Allinge sponsorerer slikposer til ALLE børn. Der er gratis saft/kakao/kaffe samt lækre fastelavnsboller. Præmieoverrækkelsen vil foregå løbende og panelet består af Brugsens bestyrelse.”