Sommerferie

Tejn

Tejn er faktisk et virkelig godt sted at besøge med børnene. Her kan du få smagfuld is, lækker streetfood, virkelig godt bagværk (og mega god kaffe til forældrene). På havnen kan man se på både og skibe og børnene kan bade i den lille lagune ved siden af havnen.

Hos ‘Brødre Bageri’ kan I nyde bl.a. kager, brød, boller, kaffe, sandwich og pizza. Man kan enten tage maden med eller nyden den i caféen på bageriet.
Nede ved havnen er der mulighed for parkering, og tæt på p-pladsen finder man ‘Smedjen i Tejn’, som bl.a. byder på streetfood og drikkelse. Der er siddepladser både i solen og i tørvejr.
Helt nede på havnen har Kalas (Sandvig is kalas) åbnet ‘Isværket’, hvor man finder samme lækre is og kaffe, som i Sandvig.
Fra ‘Isværket’ går der en træbro ud til en lille lagune, hvor man kan bade. Ved lagunen holder ‘ivandet’ også sommetider til. De udlejer vandkikkerter og waders, så man kan udforske livet under havoverfladen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *