Warning: Parameter 1 to CoBlocks::{closure}() expected to be a reference, value given in /var/www/boernenesbornholm.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 326
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bornholmerdag på Middelaldercentret

7 maj, 2022 kl. 11:00 - 15:00

Gratis

GRATIS ENTRÉ PÅ BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER!

“Lørdag den 7. maj er der stor åbningsdag, og vi har virkelig lagt os i selen for at skabe et brag af en dag for hele familien.
Der bliver masser af sjove og hyggelige familieoplevelser til alle aldre.
Vi pynter majstangen, og senere går vi i optog og hejser maj kransen.
Sommer og vinter slås mod hinanden, og hvem mon der vinder kampen om flaget?
Oplev de dygtige børnegøglere Trup Ting Tang med akrobatik, sjov, spas, teater, og måske ild-jonglering?
Du kan også møde middelalderens sørøvere, og komme på sørøverskole hos kaptajn Michael og få dit eget kaperbevis.
Farverkonen farver garn, og hos pottemageren kan du lave noget i ler, eller støbe lys.
Du kan slå din egen sølvmønt, og bliver du sulten undervejs, kan du grille en pølse på gløderne på ildbordet.
Der er også mulighed for at skyde med bue og pil, lære nogle sjove middelalder lege, og for de mindste er der pony træk.
Inden dagen er omme, kan hele familien høre kanonen brage.
Vi håber at rigtig mange bornholmere og turister vil besøge Bornholms Middelaldercenter, og få en dejlig start på sommeren.”