Dueodde Bunker
I Dueodde finder man to såkaldte kanonstillinger, G3 og G4. Vi har besøgt den ene og børnene var vilde med stedet!
Kanonstillingerne fra 2. verdenskrig blev i sin tid aldrig gjort færdige, og dermed heller ikke taget i brug (heldigvis).
Det er muligt at udforske de mørke rum og “skjulte” gange – hvis man tør, for der er altså rimelig mørkt.
Stedet er virkelig spændende og emmer af historie, hvilket gav anledning til en god snak om 2. verdenskrig.
Drej af ved Skrokkegårdsvej og følg skiltet ‘Kanonstilling’. Der er p-plads helt tæt på bunkeren.