• MGP Allstarts 2023 – Musikhuzet

    “Vinderen Sophie fra børnenes MGP i Musikhuzet. Musikhuzet er glade for at vi nu kan offentliggøre at både vinderen Sophie, og nr. 2 Gustav og Magne deltager i showet i Musikhuzet St. Bededag den 5. maj kl 19.00. Hvem den 3. deltager bliver offentliggør vi senere.”

  • Hr. Skæg – og Den Store Hemmelighed

    “Hr. Skægs bedste ven Vinter har forberedt en kæmpe overraskelse til Hr. Skæg, med sang og musik og en stor gave og alle er inviteret til at komme, for jo flere der er med, jo bedre. Vinter garanterer at dagen bliver en dag som ingen glemmer. Men ikke alt er som det skal være. Hr. Skæg har gennem hele sit liv båret på en stor hemmelighed. Han har noget vigtigt at fortælle, som han aldrig har sagt til nogen før. Noget, han frygter kan koste ham alle hans venner. Det bliver på alle måder en dag som ingen kommer til at glemme!”

  • Glawokl – Familiekoncert med vrøvlerim

    “Glawokl har sat musik til børnedigte og rim af bl.a. Halfdan Rasmussen. Desuden har de selv skrevet sange i samme univers. Til koncerten sætter Glawokl også musik til børnenes egne vrøvlerim, så fyr op under kreativitet og spontanitet og vær med til at vrøvle og finde på sammen med Glawokl – her kan alle kan være med. Glawokl har rejst og spillet i det ganske land og den ganske verden. I deres koncertgryde koger samba sammen med danske sange, svedig New Orleans jazz og rundes af en blød, nordisk tone. Der bliver spillet med smittende lyst, vi leger med hinanden, med publikum og med musik og ord.”

  • Koncert – Moussa Diallo Trio

    “Der var engang i Mali. Det er nat i Mali. Stjerner og måne oplyser himlen, og i landsbyen Koulikoro får børnene fortalt eventyr. Om den tapre mariehøne Kimi Komo, om hanen Karato og firbenet Kanou og om den farlige løve, der vist godt kunne spise en lille ged. Maliske Moussa Diallo har digtet videre på en række af sin barndoms underfundige eventyr og sammen med sine to musikere, Salieu Dibba og Dawda Jobarteh og deres traditionelle malinesiske instrumenter genskaber Moussa Diallo den magi, han selv oplevede som barn, når hans bedstemor fortalte eventyr under den afrikanske stjernehimmel. Aldersgruppe: 4-9-årige og deres familier Arrangør: Musikhuzet – LMS