
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vinden i Piletræerne, Rønne Theater
27 oktober kl. 16:00 - 17:40
Børne- og Familieforestilling fra 5 år!
”Når et publikum af små og større børn er helt stille i teatret, er det bevis på, at historien optager dem.” Sådan skriver Frederiksborg Amts Avis og giver forestillingen 4 stjerner.
Dette er vel den bedste anmeldelse ‘Vinden i Piletræerne’ kunne ønske sig. Det er en rørende, musikalsk og humoristisk oplevelse for hele familien.
Muldvarp forlader sit ensomme, mørke hjem og møder den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham om vildskoven og de farer, der lurer i den.
Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret så egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart – så fascineret, at han ikke forstår de konsekvenser, som biler i høj fart har. Ud over at Tudse er tæt på at slå sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed.
Mosegris og Muldvarp begiver sig ind i vildskoven for at rådføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for at hjælpe deres ven. Hvordan mon det spænder af?